Fortsæt til indhold

Køge med i to spændende EU-projekter

Arkiv
Arkiv

KØGE: En app til kulturinteresserede turister og sprogundervisning for voksne udlændinge på bibliotekerne. Det er formålene med to EU-projekter – TUGRAPP og Crosswise Learning - som Køge Kommune er med i.
Begge projekter er i fuld gang, og nu er projektstøtten fra EU også formelt blevet godkendt af Byrådet.
Appen til turister udvikles i samarbejde mellem Køge Kommune, VisitKøge, Køge Byhistoriske Arkiv og Hässleholms kommune i Sverige. Appen henvender sig især til turister, der interesserer sig for kulturarv, og formålet med appen er at få turisterne til lægge vejen forbi Køge og Hässleholm. TUGRAPP-appen støttes af EU programmet Interreg IVA Öresund-Kattegat-Skagerrak.
Crosswise Learning-projektet handler om, hvordan det lokale bibliotek kan medvirke til sprogundervisning og integration af voksne udlændinge.
I projektet deltager biblioteker og sprogcentre fra Norge, Danmark, Holland, Polen og Tyskland.
For Køge Kommune er det repræsentanter fra Køge Bibliotekerne og Center for Dansk og Integration, der deltager.
pm