Glæde hos DF
Arkiv
Merete Dea Larsen fra Dansk Folkeparti er glad for valgresultatet, da det ser ud til at partiet får tre mandater i det nye byråd.
- Det er meget tilfredsstillende, og nu skal jeg se om fremgangen kan bruges til at gøre Bent Jørgensen fra Venstre til borgmester. Jeg er ikke selv borgmesterkandidat.
Gitte Simoni er formodentlig også sikker på en plads i byrådet.
- Jeg er glad for at komme ind, det viser at vores valgprogram er lykkedes, og det bliver spændende at se om der kommer flere fra partiet ind, siger hun.
- Jeg glæder mig til at samarbejde med de borgerlige partier i byrådet.
Den tredje mand på Dansk Folkepartis liste er Karsten Lorentzen. Hvem der kommer ind er helt afhængigt af de personlige stemmer, der først bliver talt op onsdag.