Stormen rasede også i Hvidovre
Arkiv
Mandagens storm satte også sine spor i Hvidovre.
Allerede kl. 17.42 modtog Vestegnens Brandvæsen en melding om, at der var væltet et træ på Avedøre Havnevej.
Mens langt de fleste andre blev inden døre for at undgå flyvende tagsten og grene kørte Vestegnens Brandvæsen til stedet for at se, om træet kunne fjernes.
Ligeledes væltede der et træ over motorvejen ved Hvidovre.
Tirsdag morgen vågnede Hvidovre til skader, der dog for det meste hørte til i småskadeafdelingen.
På Kettevej havde vinden været hård ved en række hegn langs haveforeningen Ketthøj.