En lokalaftale gør et godt skolevæsen bedre

Folkeskolereformen kan blive en stor succes, hvis vi får den implementeret på den rigtige måde. Vi skal have opbakning fra de ansatte. Vi skal have opbakning fra forældrene. Og ikke mindst fra eleverne.

Folkeskolereformen er en oplagt chance for at tænke nyt. Vi kan i langt højere grad tænke foreningslivet ind i folkeskolen. Vi kan tænke pædagoger ind som støtte i lærernes undervisning. Vi kan tænke de lokale virksomheder ind som spændende indslag ”fra det virkelige liv.”
Skoledagene bliver længere. Det giver i sig selv ikke bedre faglige resultater, hvis der ikke følger midler med. Og hvis man ikke tænker skoledagene på en kreativ og ny måde. Så det skal vi gøre.

Jeg tror altså at reformen kan blive rigtig god for Køge Kommune, hvis vi arbejder for det. Men. Vi skal ikke have 16 forskellige skoler med 16 forskellige måder at implementere reformen på. Nogle snakker om ”sund konkurrence” i mellem skolerne.
Men det er misvisende. Et fuldstændig splittet skolevæsen er usund konkurrence. Selvfølgelig skal skolelederne have rum til at lede og fordele opgaver. Men vi er nødt til at opstille nogle fælles visioner og krav til vores skoler. Det er i hvertfald mit klare budskab med dette læserbrev.

Vi er nødt til at sikre, at inklusion aldrig bliver en spareøvelse. Det har det ikke været. Og det skal det ikke blive. Og de penge som skolerne får sendt ud til at inkludere skal bruges på inklusion – så enkelt er det. De skal ikke forsvinde ind i en samlet ramme.

Så skal vi sikre forberedelse. Jeg er udmærket klar over, at jeg aldrig får flertal i byrådet for, at man skal sikre forberedelse til hvert fag. Men så vil min klare anbefaling være, at vi ser på den mængde forberedelse, der er givet i år og bruger den som minimumsforberedelsen.
Den forberedelse skal ligge fast hvert år – og den skal fordeles ud på skolerne. Jeg tror simpelthen ikke på, at vi får velfungerende undervisning, hvis vi ikke har velforberedte lærere.

Ydermere skal vi også sikre, at der er tid til andet arbejde. Det nytter ikke noget, hvis der konstant skæres på læsevejledning, inklusion, it-undervisning og skole/hjem-samarbejde, fordi det er op til den enkelte leder at vurdere, hvordan pengene bedst bruges.
Det er mit ansvar som folkevalgt at sikre, at eleverne får den tid, de har brug for. Tid til andet arbejde er i en lang periode blevet negligeret af KL og den borgerlige fløj. Men i mine øjne er et stærkt skole/hjem-samarbejde altså ligeså vigtigt som alt muligt andet.

Afslutningsvist skal vi sikre, at vi får de rigtige mennesker til de rigtige arbejdsopgaver. Det nytter ikke noget, at pædagoger overtager undervisningen.
Det er lærernes opgave. Det nytter heller ikke noget, at man ansætter 9.klasser til at varetage al lektiehjælp. For det er også lærernes opgave. Jeg er ikke lærernes beskytter – og jeg skal nok få nogle hug med tiden, når jeg fortæller dem, at alt ikke bliver som det var – men lærerne er uddannet til at give eleverne de bedste faglige forudsætninger. Lad nu lærerne gøre det de er gode til.
Så lader vi pædagogerne komme ind i folkeskolen og gøre det, de er gode til. Og så bruger vi 9.klasserne, kulturfolkene og erhvervslivet der, hvor det giver mening. Og det gør det rigtig mange steder.

Jeg er folkevalgt. Jeg har nogle visioner for Køge Kommunes folkeskoler. Jeg stoler på skolelederne. Jeg ved, at de kan lede skolerne. Men jeg er valgt til at træffe nogle beslutninger. Og de beslutninger kan jeg få igennem i en lokalaftale.
En aftale der skal sikre tid til forberedelse og andet arbejde. Sikre at inklusion aldrig bliver en spareøvelse. Sikre at pædagoger bliver en integreret del af folkeskolen. Sikre at kulturen og foreningslivet kommer med i et fremtidigt skolevæsen.

Mange af politikerne i byrådet vil sige: ”Jacob, du stoler jo ikke på skolelederne. Lad nu dem lede.” Til dem er mit svar allerede på forhånd: ”Selvfølgelig stoler jeg på skolelederne. Og selvfølgelig skal de have plads til at lede. Men vi skal da heller ikke degradere os selv til politiske nikkedukker, der ikke har nogle visioner for vores skoler. Vi har nogle politiske målsætninger. De skal efterleves.”

Jeg tror på, at vi kan gøre en god skole bedre. Vi gør det her for eleverne. For børnene. Og det kan blive rigtig godt, hvis vi vil.

D. 19. November er der valg. Husk nu at stemme på nogle politikere, der vil.