Fortsæt til indhold

En kæmpe udfordring for institutionerne !

Arkiv
Preben Beck Benediktevej 20 6500 Vojens

Indkøbsaftaler, som kommunens institutioner er underlagt at bruge, er direkte imod mine principper. Alt bliver centraliseret og slag-sangen er, at det bliver billigere, hvis vi er flere, der benytter dem.

Jeg er orienteret om priser, der er helt ublu, og kan ikke lade være med at spekulere på, om der er en model, der tilgodeser kommunen, afhængig af hvor meget institutionerne køber for.

Der opnås kun en ting ved den model. Og det er, at alt liv og økonomi suges ud af vores institutioner, og mange penge som kunne bruges på undervisning, bliver kanaliseret tilbage til kommunen.

Jeg er tilhænger af decentralisering på dette område, og ønsker en mere flad struktur, hvor man kan købe ind, hvor man får den bedste pris og mest kvalitet for mønten.

Erhvervslivet i Haderslev og omegn ville også nyde godt af at institutionerne kunne handle lokalt.


Med Venlig Hilsen

Preben Beck, Byrådskandidat for det konservative folkeparti i Haderslev