Regionalt søvnighedssyndrom!
Når jeg fortæller folk om Region Syddanmark og betydningen af at Haderslev får en plads i Regionsrådet, breder der sig ofte en stærk regional søvnighed i deres øjne!! Regionen er absolut ikke et hot emne. Men her er en ”wake up call”!
Vores Region Syddanmark, vore landsdele har ALDRIG stået med så store udfordringer som nu. Op gennem årtusinder og århundreder har vore egne været attraktive, frodige levesteder som har tiltrukket og fastholdt befolkning. Over de sidste par årtier er disse facts i den grad vendt på hovedet. Storbyernes,- specielt Københavns- enorme sug af unge med uddannelser, mobiliteten og globaliseringen har givet vores land-region en udfordring som er ekstrem. Det er tiden at vi finder sammen om at reagere på disse udfordringer ”herude”. Kommunerne er for små til at løfte denne mastodont-udfordring og forfalder let til singlespil. I Region Syddanmark har vi et forum der kan kæmpe hårdt for afgørende, fælles mål.