Stem lokalt - også regionalt!
Tage Petersen (kandidat til byråds- og regionsrådsvalg) Skærtoft 10, 6440 Augustenborg
Regionsrådsvalget fylder ikke meget i den lokale debat, og det er nok meget naturligt, at de fleste er mere interesseret i byrådsvalget og de helt lokale ting.
Sådan har jeg det også til dels selv, men når jeg ud over at være byrådskandidat også stiller op til Regionsrådet, så er det fordi det faktisk også direkte eller indirekte beslutter mange ting i vores lokalområde.
Vi kan ikke ændre beslutningen om at akutsygehuset skal ligge i Aabenraa, men det er stadig vigtigt med lokal indflydelse på hvad der skal ske med de ledige bygninger i Sønderborg og Augustenborg, sygeplejeskolens fremtid, erhvervsudvikling o.s.v.
Det er nu på tide at Venstre i Sønderborg bliver repræsenteret i Regionsrådet - derfor: Stem lokalt, også regionalt!