Haderslev som Danmarks bedste affaldskommune
H.P.Geil, Følsterengen 112, 6510 Gram
Med vedtagelsen af regeringens Ressourceplan kaldet: ”Kartoffelskraldordningen”, så er bolden givet op til en ny adfærd og tankegang for borgerne i Danmark.
I Haderslev kan vi blive førende i Danmark, hvis vi udnytter den fordel at vi allerede siden 2007 har sorteret det genanvendelige affald hos Dansk Affald i Vojens, der er ejet af Vejen,Tønder,Kolding og Haderslev kommune.
Vi har rammerne og teknikken og vi har i Venstre sat fokus på dette område, før loven blev vedtaget.
Det kan give arbejdspladser lokalt, vi kan blive en grønnere kommune og vi kommer på landkortet for at være førende i at bevare og skåne miljøet, da vi genbruger affaldet.
Vi tager skraldet i Haderslev og sætter en god bevægelse i gang.