Fortsæt til indhold

Alle valgsteder talt op

Dansk Folkeparti og Enhedslisten går mest frem - SF voldsomt tilbage

Arkiv
ark

Optællingen af stemmer i Hvidovre er nu slut. På nuværende tidspunkt, kl. 23.26, er de i alt otte valgsteder talt op.
Socialdemokraterne er igen Hvidovres største parti med 8.981 stemmer, Dansk Folkeparti går stemmer frem siden valget i 2009 med i alt 5.241 stemmer.
Hvidovrelisten er nu Hvidovres 3. største med 3.113 stemmer.
Dernæst kommer Venstre med 2.423, Enhedslisten med 2.157 stemmer og Konservative med 1.863 stemmer.
SF har 1.545 stemmer, Det Radikale Venstre 626 stemmer, Liberal Alliance 519 stemmer og Nærdemokrati NU 476 stemmer. Dansborg Demokraterne har fået 125 stemmer.
Dansk Folkeparti og Enhedslisten (som i 2009 var repræsenteret ved den lokale liste, Liste T) bliver valgets store vindere. Dansk Folkeparti har fået hele 2.000 flere stemmer end i 2009. Enhedslisten 676 flere.
SF har tabt mange stemmer siden kanonvalget i 2009, hvor partiet trak 3.667 stemmer, Siden da har de mistet 2.122 stemmer.
Stemmeprocenten blev 69 procent.
Stemmesedlerne er talt op, og artiklen opdateres derfor ikke længere.


Resultatet 2009:

Ved valget i 2009 blev stemmerne fordelt således:
Socialdemokratiet 7.221
Socialistisk Folkeparti 3.667
Dansk Folkeparti 3.242
Hvidovrelisten 2.766
Venstre 1.786
Det Konservative Folkeparti 1.597
Liste T (De Rød-Grønne) 1.481
Radikale Venstre 363