Fortsæt til indhold

Med bukserne nede

Arkiv
Carl Skøtt

Undertiden bliver man taget med bukserne nede - i overført betydning. Det skete for mig under TV Syds vælgermøde på Tørning.

Pludselig - ud af det blå og uden relation til noget, der blev talt om - siger Venstres borgmesterkandidat, H.P. Geil:

- Har I bemærket, at der slet ingen kvinder er her. Her er kun nogle halvgamle mænd.

Nu er der i princippet ikke noget i vejen med halvgamle mænd. Det stadium når nyfødte babyer også med mindre, der er er tale om piger. Så bliver de på et tidspunkt af deres liv til halvgamle kvinder. Men der er rigtig meget i vejen med metaltrætte politikere, og det er så den gode forklaring på HPs næste bemærkning:

- Jeg ville bare lige gøre opmærksom på det!
Og på den måde fik HP gjort opmærksom på et forhold, som forlængst var registreret af alle - ikke blot dem foran tv-skærmen, men også af alle i Haderslev Kommune, der interesserer sig for politik.

Det var her, jeg blev taget med bukserne nede.

Målløs nåede jeg ikke at få sagt noget, før mødedirigenten intelligent var gået videre til noget relevant.

Jeg skulle jo have sagt, hvad sandt er, at den eneste årsag til, at der ikke står en kvinde på den plads, HP indtog, var, at HP i sine bestræbelser på at nå videre med sin egen politiske karriere, var den en eneste stopklods for, at det netop ikke var en kvinde, der stod på hans og Venstres plads.

Jeg beklager, at det forblev usagt!

Havkatten Calle