Svar til Gert Tonny Larsen
I et nyt læserbrev går Venstre-løjtnant Gert Tonny Larsen (GTL) endnu engang voldsomt til angreb på mig. Det piner tydeligt GTL, at socialdemokrater og konservative har samarbejdet om et konstruktivt forslag til fremtidig anvendelse af sergentskolen i Sønderborg.
Det kan næppe udstilles mere tydeligt, at GTL ikke har fattet budskabet og dermed baggrunden for det tværpolitiske og tværkommunale samarbejde om at fylde nyt liv i sergentskolen, nemlig at vi i vor landsdel skal stå sammen og insistere på, at der fra Christiansborg kompenseres for de statslige arbejdspladser, der fjernes fra vor landsdel.
Faktisk et budskab, som Venstres borgmesterkandidat på indtil flere vælgermøder har erklæret sig enig i. Måske skulle GTL konsultere hans spidskandidat – eller spidskandidaten skulle måske hanke lidt op i tropperne?