Fortsæt til indhold

Esbjerg Squashklub har været i aktion

I anden spillerunde fik første- og anden holdet for alvor det øgede niveau i hhv. først og anden division at føle.

Arkiv
Arkiv

I anden spillerunde fik første- og anden holdet for alvor det øgede niveau i hhv. først og anden division at føle.
Første holdet var med et afbud fra Henrik Riedel sårbare da de mødte Silkeborg på udebane, og måtte også tage derfra med et 3-5 nederlag. Ulrik Kristensen viste dog overordentlig god stil ved at slå nummer 25 på Danmarksranglisten i en sikker 4 sætter.
Anden holdet mødte en flok rutinerede herrer fra Sønderjylland på Esbjergs hjemmebane. Selvom Esbjerg også stillede med et stærkt hold, hvor især Mikael Højbjerg spillede helt sublimt, blev det slutteligt til en uafgjort (4-4). Esbjerg burde nok have trukket en 5-3 sejr hjem, men ramte ikke helt det vanlige niveau.
Esbjergs tredjehold, som huserer i fjerde division, gav Lystrup en ordentlig gang styrk i det østjyske (6-2). Esbjergs drenge har mødt Lystrups trup indtil flere gange i 5. divisionen sidste sæson, og har altid haft et godt tag på dem. En sand gyser udspillede sig dog mellem de to modne herrer Johnny Højbjerg (Esbjerg) og Tim Munslow (Lystrup), hvor Johnny efter at have smidt de to første sæt viste ekstrem fightervilje og vandt de næste tre!
Esbjergs damehold (første division) mødte Silkeborg på udebane. Vanen tro vandt Linda Jensen sine kampe, men den nytilkomne Tania Rasmussen var ekstremt tæt på også at hente point med hjem i to intense 5 sættere. Dameholdet måtte tage hjem med et 2-4 nederlag, men der er ingen tvivl om at der ikke går længe inden sejrene begynder at tikke ind på kontoen.