Fortsæt til indhold

Folkeskolereformen

Arkiv
Af Søren D. Brask, Pærehaven 39, Køge

Det er politikernes vigtigste opgave at give elever, lærere og forældre de bedste rammer for, at børnenes indlæring bliver så god så mulig. Dette både ved at stille de nødvendige rammer til rådighed, samt sørge for at lærere og skoleledere er rustet til at løfte denne store udfordring.
Jeg er indstillet på at der afsættes den nødvendige økonomi til at vi kan indføre skolereformen, hvilket der jo også er besluttet i budgettet for 2014 og frem, og jeg følger selvfølgelig op på, hvorvidt behovet er dækket ind, eller om der fortsat er behov for justering af midlerne til folkeskolen.
Jeg forventer at politikere, skoleledere, lærere, skolebestyrelser og forældre deltager aktivt i, at vi får formet fremtidens bedste skole, og en gang imellem kan se ud over egne faglige / politiske visioner til gavn for vores fælles skoler, så vi kommer frem til vores mål om at få de allerbedste skoler til vores folkeskoleelever, her tænker jeg på skolestrukturdebatten for et par år siden.
Børnene er vores eneste virkelige aktiver, og vi skylder dem at de får de bedste forudsætninger for en god uddannelse og en god fremtid.
Søren D. Brask,
Byrådsmedlem, Dansk Folkeparti, Køge