Søren er ny formand for Varde Antenneforening
Bestyrelsen konstituerede sig i aftes
Af Kim Schou
Efter mange år med Poul Erik Pind som formand for Varde Antenneforening, er der nu kommet en ny formand til.
Den store generalforsamling i Varde Antenneforening i sidste uge resulterede i nye ansigter, og dermed også en ny formand.
Søren Kold, som blev valgt ind med 151 stemmer er blevet den nye formand, mens Anders Linde er blevet næstformand. Peer Larsen som fik 158 stemmer er den nye sekretær.