Fortsæt til indhold

Rekord-gæst

Nicolai Biograf og Café kunne lørdag byde velkommen til gæst nummer 16.706

Arkiv
Arkiv

Mathilde Neel Kjeldsen, der blev gæst nr. 16.706 modtog et familieklippekort til Nicolai Biograf samt et glas boblende hyldeblomst, der blev nydt i selskab med hendes forældre Tekla og Jannie Kjeldsen. Præmien blev overrakt af den daglige leder af Nicolai Biograf og Café Mette Balsby. Efter den glædelige overraskelse gik Mathilde med sine forældre ind og så ”Antboy”.
”2013 har vist sig at være et rigtig godt år for Nicolai Biograf.
Allerede i første halvår så vi en stigning på 22 % i forhold til 2012. Det skal ikke være nogen hemmelighed, at Nicolai Biografs succes kan vi selvfølgelig takke vores kunder, men bestemt også vores frivillige for. Vores frivillige hjælper og støtter den daglige drift af biografen og uden dem vil det ikke kunne lade sig gøre. Som det er nu har vi over 100 frivillige og stadig endnu flere, der søger om at komme og hjælpe. Vi er utrolig taknemmelige for den opmærksomhed og støtte vi får, for uden den ville vi som biograf ikke kunne lykkedes,” siger Mette Balsby.