Fortsæt til indhold

Tid til at nyde fredspiben

Arkiv
Carl Skøtt

I god olympisk ånd skal der i dag herske total fred mellem de 105, der er opstillet til Haderslev Byråd. Al politisk tale skal forstumme, når vælgerne taler - for de, og de alene, har noget væsentligt at sige i dag.

Over min carport vajer Dannebrog - ikke som en hilsen til Dansk Folkeparti - men som en hilsen til alle, der vil demokratiet, vil kæmpe for at bevare det og til alle, der bor inden for rigets grænser, der vil sige: Religion er en privat sag, men demokratiet er vi fælles om at værne om.

Hver stemme tæller, men giver ingen indflydelse. Vælgerne giver med deres stemmer politikerne mandat til at handle på deres vegne. Det er derfor, det er så vigtig at stemme på en kandidat, man har tillid til. Det er et privilegium af være vælger i et frit land. De politikere, der ikke lever op til den tillid, de har fået, kan fyres efter fire år. Dagen i dag kan altså også virke som en fyreseddel til de politikere, der ikke har levet op til den tillid, de fik for fire år siden.

Jeg ønsker vælgerne en god valgdag. Når dagen er omme, håber jeg, at I har fået det byråd, I med jeres stemmer har gjort jer fortjent til.

Havkatten Calle