Fortsæt til indhold

X Jette Harild, SF

Arkiv
Arkiv

Da Aabenraa for nylig rykkede nogle pladser ned på et såkaldt erhvervsindex, lød der et ramaskrig fra den borgerlige blok i byrådet.

Da det tilligere i denne uge kom frem, at besparelserne på ældreområdet har banket kommunen ned på en bundplacering i regionen i et tilsvarende ældreplejeindex, var både Venstre og Socialdemokraterne bemærkelsesværdigt tavse. Skandalerne på plejehjemmene Birkelund og Rise taler deres eget tydelige sprog.

Valget om få dage står efterhånden helt klart. Ønsker du, at erhvervslivet ensidigt skal forgyldes gennem fortsatte massive besparelser på almindelige velfærdsområder?

Hvis ikke, vil jeg foreslå, at du sætter dit kryds på en kandidat, der har erfaring og handlekraft, og som kæmper almindelige menneskers sag, bl.a. gennem forbedringer på ældre- og handicapområdet og på skole- og ungeområdet.

Vi skal have Aabenraa placeret på toppen af indexet for borgertilfredshed.

Sæt dit kryds ved liste F ud for Jette Harild.