Fortsæt til indhold

Som juleaften

Far kæmper for en god sag, mener SF’er Jan Bjergskovs børn

Arkiv
Arkiv

Hos SF er der spænding her først på valgaftenen. Nummer to på listen, Jan Bjergskov Larsen, har taget sine børn med og en af de tilhørende kærester.
- Denne dag har været lidt lige som juleaften for mig, jeg har gået rastløst rundt hele dagen og ventet og ikke rigtigt vidst, hvad jeg skulle lave, siger politikeren.
Han håber på, at SF får fem kandidater ind, som partiet har nu, og at det ikke må nøjes med de tre kandidater, som partiet fik i Byrådet ved valget for otte år siden.
- SF på landsplan har det ikke så godt, men vi plejer at klare det bedre i Roskilde, siger Jan Bjergskov Larsen, der må kæmpe imod, at Villy effekten, der gav SF et storm-valg for fire år siden, nu er forsvundet .

Med far til valg

Jan Bjergskov Larsen tre børn Johanne, Lucas og Birka har ikke set meget til deres far i de seneste otte uger, hvor han har knoklet med at forberede valget, hænge valgplakater op, gå til vælgermøder og meget andet.
- Vi har ikke set meget til far, kun når vi er gået med og har delt foldere ud, siger Johanne Bjergskov Larsen og fortsætter:
- Men det gør ikke noget, når han kæmper for en god sag.
Det er også for at være sammen med far, at børnene er med på valgaftenen, så de kan følge med i, hvordan det går, opsnuse stemningen og få sig nogle hyggelige politiske snakke omkring det runde bord i rådhusets valgcafe.