Fortsæt til indhold

Ta' til julefrokost og julefest med god samvittighed

Kom sikkert hjem fra julefrokosten med Regionstog eller en R-bus

Arkiv
Arkiv

JULETRANSPORT: Det er en god tradition at tage i byen til en julefrokost med arbejdskollegerne eller vennerne.
En lige så god tradi­tion skal det være, at man kommer godt og sikkert hjem fra festlighederne uden at køre promillekørsel, hvor man selv og andre kan komme uheldigt afsted.
Den kollektive trafik giver mulighed for sikker og billig hjemtransport. Bl.a. indsætter Regionstog ekstra nattog på Østbanen natten efter fredagene 29. november samt 6. og 13. december.
De samme nætter kører Movia ekstra ture på buslinjerne i R-nettet.
Efter en god julefrokost er det derfor klogt at overlade hjemturen til én af Movias buschauffører eller én af Regions­togs lokomotivførere.
- Man kan trygt lade bilen blive hjemme, og så tage med bus og tog både ud og hjem, når man skal til julefrokost. Så undgås evt. spritkør­sel, som kan betyde ulykke for dig selv, dine kære og andre, er rådet fra Regionstogs kundechef Anne Frydendahl.
På Stevns og Østsjælland kører der ekstratog på 110R/210R Østba­nen samt på buslinje 630R Næstved-Faxe Ladeplads.
Fra Køge mod Rødvig kører ekstratog kl. 01.45 og kl. 03.45. Fra Køge mod Faxe Ladeplads kører ekstratog kl. 00.05., kl. 01.45 og kl. 03.45. Fra Rødvig til Hårlev afgår ekstratog kl. 00.48 og kl. 02.25 mens der er ekstratog fra Faxe Ladeplads i retning mod Køge kl. 00.49 og kl. 02.25.
Man rejser med natbus og -tog efter en glad aften for ”normal takst”. Har man ikke rejsekort eller en eller anden form for pendler- eller uddannelseskort, købes en kontantbillet i billetautomaten på stationen eller en SMS-billet på 1415 med mobiltelefonen.
Køreplanerne for ekstratogene på Regionstogs fire strækninger findes bl.a. i togene, på rejseplanen og på www.regionstog.dk.
Her finder du også køreplanen for ekstrabusser på R-nettet.
pm