Fortsæt til indhold

Put ikke 15 millioner i et hul i havnen

Arkiv
Arkiv

SF vil bevare Sydhavnen i Aabenraa. Aabenraa by skal vende fronten til havnen og vores dejlige fjord. I forbindelse med planen for Aabenraa by som Fremtidens Købstand, er der forskellige forslag på banen. SF mener, at Aabenraa by skal udnytte den unikke placering tæt på vand og fjord. Erhvervsvirksomhederne kan bruge de rigtige gode forhold, der fremover bliver ledige på Enstedhavnen. Hermed kan Aabenraa by åbne sig op mod vandet. Her er flotte muligheder for byggeri, bosættelse og rekreative områder til glæde for alle borgere. Derfor skal der ikke bruges 15 millioner til at fylde Sydhavnen op. I stedet for skal Aabenraa Kommune bruge pengene på daginstitutionerne. Mange af vores daginstitutioner trænger til nye og mere tidssvarende rammer. Vores yngste og mindste borgere har også brug for gode forhold. Det vil SF hellere bruge 15 millioner på.