Fortsæt til indhold

Eftersøgning af forsvundne Rasmus fortsætter mandag

Status på eftersøgningen af den forsvundne Rasmus Steen Hansen, Køge

Arkiv
Arkiv

EFTERSØGNING: Kort efter middag, søndag den 17. november kl. 13.11, anmeldte en kvindelig hundelufter på stranden syd for havnen i Køge, at hun kunne se noget tøj ligge på en sandrevle ca. 100 meter ude fra kysten ved badeanstalten Valkyrien.
Politiet kørte til stedet og indsamlede tøjet, der bestod af en hættetrøje, stribet polo-shirt, blå cowboybukser, en pung samt 2 identitetskort tilhørende den forsvundne Rasmus Steen Hansen.
Fundet af tøjet medførte en fornyet eftersøgning efter Rasmus Hansen med helikopter i området fra havnen i Køge og i sydlig retning til Strøby Egede uden at finde yderligere spor efter den forsvundne.
Personalet i helikopteren kunne se til havbunden i en afstand af ca. 100 meter ud fra kysten i det lavvandede område uden at finde Rasmus Hansen.
Politiet vil i dag mandag den 18. november kl. 12.00 genoptage eftersøgningen i området med bl.a. politihunde og en helikopter i et nyt forsøg på at finde nye spor efter den forsvundne, når det er lavvande i kystområdet.
pm