Brevstemme-boom i Sønderborg
Voldsom stigning i antallet af brevstemmer i Sønderborg Kommune
Landsdækkende medier har i dag talt om rekordmange brevstemmer og fremhævet Aarhus som den foreløbige topscorer med 65 procent. Men den stikker Sønderborg.
På nuværende tidspunkt er der afleveret og modtaget 1861 brevstemmer, hvilket er næsten 73 procent flere end de i alt 1077, der brevstemte ved kommunalvalget i 2009. Frem til og med i morgen vil der formentlig komme lidt flere brevstemmer, som måske vil løfte antallet af brevstemmer endnu en procent eller to op.
"Jeg glæder mig over de mange brevstemmer og håber, de er et varsel om et høj valgdeltagelse i morgen. Det ville da være rigtig glædeligt," siger sekretariatsleder Sønderborg Kommunes Rikke Blindbæk Schlüter, Sønderborg Kommune.