Rengøringsfolkene havde knap nok tid til at hilse

På min vej gennem Randers' gader under valgkampen som kandidat for Velfærdslisten, har jeg været så heldig at få lov til at tale med mange venlige mennesker. Rigtig mange har lyst til at tale om, hvad de synes, der er galt i Randers Kommune. Men søndag var der en kvinde, der fortalte en historie, der gjorde særligt indtryk, og som jeg tænkte længe over.
Som lærer synes jeg, at jeg havde mistet min værdighed under lockouten, men det er ikke kun lærerne, der har mistet værdigheden. Der er mange andre, der er ramt.
Kvinden fortalte mig om, hvordan hun i en periode havde haft behov for hjemmeplejen til rengøring på grund af et dårligt ben. Hun havde da også fået rengøringen bevilget, og hun havde skam også fået gjort rent, sådan da, men hun havde mistet sin værdighed undervejs.
Jeg har efterfølgende prøvet at sætte mig i hendes sted. Jeg forestillede mig, at jeg var afhængig af andre. Taknemmeligheden over at jeg kunne få hjælp, sammen med frustrationen over ikke selv at kunne det, som jeg i dag bare kan, uden at skulle tænke over det.
Så kom der to vildtfremmede, fortravlede mennesker ind i mit hjem. De kunne knapt hilse, inden de, oven i hinanden, gik i gang med gulvene.
Der var ikke tid til at spørge mig om, hvordan jeg gerne ville have gjort tingene, selvom det var mit hjem. 25 minutter senere var de gået. To mand i 25 minutter = 50 minutters rengøring og tab af min værdighed.
Hjælp og pleje er ekstremt følsomme områder. Når det effektiviseres giver det måske besparelser i kroner og ører, men det kan måske virke i tomme kontorlokaler og lagerhaller.
I et menneskes hjem skal der tages hensyn, så det menneske, der har brug for hjælpen, også føler sig som et menneske, når hjælpen er gået igen, mener vi i Velfærdslisten.
Der er mange mennesker, der er blevet frarøvet deres værdighed af stopurstyranniet.
Giv os alle værdigheden tilbage.
Majken Vestergaard
Næstformand, Forenede Demokrater Østjylland
Byrådskandidat i Randers Kommune for Velfærdslisten