Nye kartofler og frisk persille
I et land hvor vi er stolte af de mange kendte restauranter, der serverer mad med friske råvarer, kan vi ikke være bekendt, som her i Aabenraa at spise vore ældre medborgere af med måltider serveret i forseglede plastbakker, præpareret med en særlig gas, der forlænger holdbarheden.
Principielt er der ikke noget galt med storkøkkenmad. Maden overholder sikkert kostrådene, men et gammelt måltid i en plasticbakke fremmer ikke appetitten, og hvorfor skal de ældre ikke have nye kartofler og frisk persille, som de har fået det hele livet? Måltidet betyder lige så meget for ældres livskvalitet som for alle andre.
SF ser ikke de ældres middagsmåltid som et besparelsesprojekt, men foreslår, at hjemmegående ældre kan vælge mellem at spise på kommunens plejehjemscafeer, få et klippekort til dagens middag fra den nærmeste restaurant eller få manden bragt hjem og få besøg af en ligeledes ældre ”spiseven”, som måltidet kan deles med.