Fortsæt til indhold

Er der en dybere mening med den manglende repræsentation

- eller har nogle partier glemt en hel by med vælgere??

Arkiv
Af Pia Gottlieb - Toborg, Krovænget 1 C 1.tv, Borup

Jeg bor i Borup og er ofte i Køge. Det undrer mig, at nogle partier ikke er repræsenteret med valgplakater i Borup, hvor imod i Køge er de.
Er det mon et tegn fra de partier, som har valgt ikke at sætte deres ansigt på div. lygtepæle i Borup, på at Borup borgerne for dem ikke er interessante som vælgere?
Eller har de glemt, at der ligger en by med en stor vælgerskare - ikke så langt fra Køge - som er en del af Køge kommune??

Nu er det ikke fordi jeg synes, at vælgerplakaterne er særlig kønne at se på, men har bare undret mig over, de manglende valgplakater... Valgplakaterne er vel også en mulighed for kandidaterne, til at præsentere sig - lidt mere personligt - overfor vælgerne...

Personligt synes jeg, at det er rart at få sat ansigt på de forskellige parti repræsentanter og det er muligvis også en del af min beslutning om hvem jeg sætter mit X ved, i det parti jeg foretrækker...