Fortsæt til indhold

Fokus på ældreområdet

Arkiv
Lone Ravn Svanevej 46 6100 Haderslev Medlem af byrådet for Socialdemokraterne og kandidat

Her i slutningen af valgkampen er der fra flere sider sat fokus på ældreområdet. Jeg syntes det er glædeligt, at vi i Udvalget for Ældre og Handicappede har kunnet udvikle området, idet vi gennem de seneste 4 år har iværksat en del initiativer. Lad mig blot nævne et par stykker: At der nu laves og serveres varm mad på alle plejecentre. De seneste år, har vi kunnet fastholde serviceniveauet i hjemmeplejen, idet de godkendte kvalitetsstandarder stadig er gældende. I forbindelse med budgetlægningen for 2014 blev der ekstra afsat 1 mill. kr. til hjemmeplejen, så vi også i 2014 kan fastholde kvaliteten, selv om der bliver flere ældre, der har behov for pleje. Ligeledes er der i 2014 afsat penge, så der kan laves en undersøgelse, der skal vise, hvor det inden for de nærmeste år skal bygges flere plejehjemspladser.