Holger Grumme scorer stemmer
Stor radikal fremgang
Af Marianne Thorø
De radikale oplever voldsom fremgang i Starup, hvor bysbarnet Holger Grumme Nielsen stiller op for partiet.
Ved sidste valg blev der noteret beskedne fem stemmer til De radikale, men denne gang er der indløbet hele 88 stemmer på partiet. Hvordan de personlige stemmer fordeler sig, er endnu ikke opgjort.
Men Holger Grumme vil ikke tage æren for den store fremgang i hjembyen:
"Jeg er bare glad for at nogen tror på det og at vi har ført en sober tone hele vejen gennem valgkampen. Selvfølgelig er det jo mig der stiller op og måske også har trukket de stemmer, men lad os nu se de personlige stemmer," siger Holger Grumme.