Lysten driver værket

KØGE: Tapperiet en dejlig torsdag allersidst på eftermiddagen. 22 unge sidder afslappet omkring et langbord og nipper til kaffe og andre læskende drikke. Summende aktivitet. To medarbejdere fra Tapperiet styrer ordet og tager referat. Der er møde i frivilliggruppen.
Forskellige opgaver bliver udbudt efter først-til-mølle-princippet. 'Café-vagt', 'mikrofonholder til valgmødet', 'opsyn på skaterarealet i Gule Hal' med mere. Nogle af de unge rækker hånden op og siger ”jeg er på” – andre ryster på hovedet med bemærkninger som ”desværre, min kæreste har fødselsdag” eller ”jeg er bange for skatere”.
Der grines og udveksles idéer til nye aktiviteter. Lynhurtigt er et arrangement med juleklip og æbleskiver under opsejling. Intet er helligt, og er alt er muligt. Mai-Louise Klinkwort er vikarierende ”frivillig-Mor” [frivilligkoordinator] på Tapperiet, og i dette sekund er det lykkedes hende at få fyldt vagtplanen ud.
- Det ser rigtig godt ud. Lige nu er vi oppe på 41 frivillige, og det er vist næsten rekord. Det betyder dog ikke, at vi har lukket for nye ansigter. Bestemt ikke. Bare kom, siger hun og klapper laptoppen sammen.
De unge frivillige går i caféen for at hygge lidt inden de næste møder. Det er en tætpakket aften. Mai-Louise uddyber:
- Vi er jo dybt afhængige af vores frivillige – både for at vagtplanen skal gå op, og for at Tapperiet bliver det sted, vi gerne vil have, det skal være. Altså et hus, der er fuld af glæde, lystbårne aktiviteter, respekt og sammenhold, forklarer hun.

Med hjerte og sjæl

En af de øjensynligt særdeles vigtige frivillige er Hedvig Jensen, 18 år, fra Herfølge. Hun har været frivillig i et år og opsummerer sit forhold til Tapperiet således:
- Udvikling, erfaring og venskaber. Det er nøgleordene. Jeg er rigtig glad for at komme her, og det hele startede, fordi jeg havde lyst til at møde nye mennesker. Nå ja, og fordi jeg gerne ville lære at køre en café, bruge et kasseapparat, lave en espresso og sådan, siger hun med et smil.
Den manglende løncheck gør ikke spor – snarere tværtimod:
- Det motiverer mig faktisk, at jeg ikke direkte får noget materielt ud af at arbejde her. Altså, vi får point [symbolsk betalingsform], som vi kan bruge i caféen og til koncerter og sådan – men der er ingen penge involveret. Det at gøre noget, fordi jeg har lyst, er en stor motivation i sig selv, synes Hedvig.
Maja Rosenstand - 17 år og fra Karise, frivillig på Tapperiet i to år – er enig:
- Når man er frivillig, lægger man hjerte og sjæl i arbejdet. Man giver mere end 'bare' sin arbejdskraft. Det gør alle hernede, og det fungerer rigtig godt. Det giver en god stemning, at alle er her af lyst. Tapperiet betyder en masse for mig. Det er her, alt det sociale foregår. Et trygt sted for mig at komme i Køge, afrunder hun.

Pyt med lange dage

Victor Hansen på 16 år fra Køge er lige begyndt som frivillig. Han er egentlig midt i en vigtig kop kaffe, men indvilliger i at snakke lidt.
- Det er vildt hyggeligt, når jeg har vagt på caféen, for så er jeg sammen med mine venner på en anden måde. Det kan godt være, at det bliver en lang dag, men jeg mærker det ikke. Og lektierne kan man også sagtens klare, når der ikke er så mange kunder, forsikrer han.
Den unge køgenser er ved at gøre frivilligheden til en livsstil:
- Jeg synes, at man skal hjælpe, hvor man kan – så frivilligt arbejde falder mig helt naturligt. Jeg er også indsamler for Røde Kors. Jeg er sikker på, at jeg også fremover vil udføre frivilligt arbejde – også gerne i udlandet, for eksempel i Afrika, fortæller Victor.
Man kan som frivillig på Tapperiet lave næsten alt det, som medarbejderne laver. For eksempel garderobevagter, cafévagter for dem over 18 år, vagter i Gule Hal [skaterområdet], vagter i forbindelse med koncerter og andre events.
Dertil kommer arbejdet i alle husets udvalg, som de frivillige også kan være med i. Systemet består blandt andet af styregruppen 'Juntaen' [demokratisk valgt], Musikudvalgene [er med til at arrangere koncerter inden for jazz, pop/rock og urban], Ikke-musikudvalget [arrangerer andre events] – og det seneste nye, Kageudvalget, som sørger for, at der aldrig mangler kage, når der kører aktiviteter.

Fra idé til handling

Amanda Bordrup Pedersen på 18 år, Køge, har været frivillig i tre år – heraf to år som indvalgt i 'Juntaen'. Hun begrunder her, hvorfor hun ville være med i styregruppen:
- Jeg syntes, det lød interessant, at man kunne komme med inputs til, hvem der skulle spille koncert, og hvad der ellers skulle ske hernede. Derfor stillede jeg op til Junta-valget. Det har jeg ikke fortrudt. Jeg lærer en masse om, hvad det kræver at arrangere store events – og hvad det betyder at tage et medansvar, siger Amanda, som arbejder med og på Tapperiet en pæn andel af sine vågne timer:
- Det er nærmest et andet hjem for mig. Der er en glæde hernede over fællesskabet. Simpelthen det, at nogen gider komme og hænge ud og hjælpe til. Det er det, der driver det hele fremad, siger Amanda og haster til møde i Urban-musikudvalget.
Et andet medlem af 'Juntaen', Peter Lørup på 18 år fra Køge, har været frivillig et lille års tid – heraf to måneder i Juntaen.
- Det er virkelig cool at være med til at gøre Tapperiet endnu bedre – og at se sine idéer blive realiseret. Jeg foreslog for eksempel, at vi skulle tage på musik-shopping med udgangspunkt i brugernes ønsker. Det var der stemning for, så det gør vi efter nytår. Så enkelt er det, konstaterer Peter.
Han funderer kortvarigt og begrunder sit engagement på denne måde:
- Vi leverer alle sammen et godt stykke arbejde, fordi vi har lyst og føler et ansvar overfor stedet og for hinanden. Det er det fede ved frivilligt arbejde, siger han og forsvinder i retning af et udvalgsmøde.

Godt for alle

Mai-Louise Klinkwort sidder ved en computer i nærheden og renskriver vagtplan og øvrige noter. Hun nikker veltilfreds.
- Det tætte samarbejde med de unge giver en masse fordele for begge parter. Vi får konstant inputs, som hjælper os til at gøre stedet endnu bedre. Samtidig får de unge et særligt ejerskab til huset ved at deltage aktivt i det daglige. Vi stiller jo krav – og giver dem et ansvar. Men der er altid rygdækning fra 'en voksen'. Det skaber et trygt og velfungerende set-up, mener Mai-Louise.
Hun indrømmer at være 'ret stolt' af de unge frivillige – og håber, at de tager erfaringerne fra Tapperiet med sig videre:
- Hvis der kommer en strøm af unge ud på den anden side, som er endnu mere glade end den dag, de første gang troppede op - og som har fået endnu mere respekt for andre mennesker og lyst til at hjælpe – ja, så er vi rigtig godt tilfredse, siger Mai-Louise, mens aftenmørket sænker sig over Søndre Havn.