Fortsæt til indhold

Trist udsigt

Arkiv
Af Jesper Andreasen, byrådsmedlem for Venstre, Rosengade 15, 6500 Vojens

Undersøgelsen af erhvervsklimaet i kommunerne er trist læsning for alle os i Haderslev Kommune. Siden sidste kommunalvalg er vi raslet 24 pladser ned og er nu placeret som nr. 90 ud af 98 kommuner. Det er alarmerende og bør give anledning til dybe panderynker på borgmesterkontoret. Haderslev Kommune placerer sig i bunden, når det handler om, hvordan borgmesteren møder erhvervslivet med service. På trods af utallige løfter fra det socialistiske flertal, er det kun gået tilbage. Venstre vil skabe vækst i antallet af arbejdspladser.
Det bekymrende at se og høre, hvor ringe service erhvervslivet tilbydes med den socialdemokratiske borgmester i stolen. Hvis virksomheder og kommune skal trives i fremtiden, bliver det altgørende at kommune står med åbne arme overfor erhvervslivet.
Sådan får vi skabt varige jobs i fremtiden. Det giver absolut ingen mening overfor de unge, at uddanne sig, hvis ikke der er udsigt til jobs i fremtiden.