Fortsæt til indhold

At stemme eller ikke at stemme

Arkiv
Christina Ravnholt Ovesen, Flædbækvej 29a, Elstrupskov

Mange unge vælger enten slet ikke at stemme, eller blot at stemme blankt i ren og skær protest, enten fordi der er så lidt fokus på de unge (16 til 20-årige) når partierne udarbejder deres valgprogram, i stedet er det folkeskolen der tager politikernes fokus, eller så har de unge svært ved at se hvordan de politiske beslutninger spiller ind over deres egen hverdag.
Andre vil dog mene at det er fordi de unge ikke engagere sig nok lokalpolitisk, vi tager ikke hånd om vores egen fremtid, men overlader en i stedet i hænderne på, de efterhånden en del ældre, politikere. Konsekvensen af dette valg vil så blive at de unge ikke får ret meget at skulle have sagt. Men alt i alt er det vel vigtigt at der kommer udspil fra begge parter, for der findes trods alt både unge der engagere sig i politik og melder sig ind i de lokale foreninger som VU eller DSU og kæmper aktivt for at blive hørt og engagere andre jævnaldrene, og en del kampagner osv. For at få flere unge med til den demokratiske fest. Men selvom der er aktiv indsats fra flere sider om at få de unge med er det stadig kun omkring halvdelen af alle unge der rent faktisk er sikre på at de vil stemme, er lokalpolitik virkelig så uinteressant eller er der bare for lidt fokus på de unge?
At stemme eller ikke at stemme, hvad synes du?