Fortsæt til indhold

Politikere serverer fredagsøl

Tre byrådskandidater indtager pladsen bag baren på RAS på fredag

Arkiv
Arkiv

Fredagsøl og politik bliver serveret i en ny blanding, når tre gæstebartendere står bag baren på RAS fredag, den 15. november fra kl. 16 til 18.
Det er de tre lokale politikere Maria Damgaard fra Socialdemokraterne, Allan Emiliussen fra Venstre og Uwe Jessen fra Slesvigsk Parti, der vil servere drikkevarer og politiske kommentarer. Det utraditionelle arrangement er et forsøg på at få nogle af dem i tale, der normalt ikke dukker op til vælgermøderne. De tre byrådsmedlemmer håber at få en god snak med gæsterne om, hvad der optager dem og hvad Haderslev Kommune skal satse på i de kommende fire år.