Hviderussisk mand anholdt for butikstyveri
Arkiv
GREVE: Torsdag eftermiddag kl. 16.29 tilbageholdt personalet på apoteket i Greve Midtby Center en udenlandsk mand som mistænkt for at have stjålet fra stedet.
Politiet fik kontakt med en 28-årig asylansøger fra Hviderusland, der havde stjålet to cremer til en samlet værdi af 236 kr.
Han blev sigtet for tyveriet og kan forvente som afgørelse på sagen at få tilsendt et bødeforelæg til sit asylcenter, oplyser Midt- og Vestsjællands Politi.
pm