Radikale moske modstandere?
Det er med undren, at jeg må erfare at Det Radikale Venstre er gået med til at afvise åbenhed og imødekommenhed i Haderslev kommune. Børge Koch og Karl Erik Olesen, har blåstemplet Dansk Folkepartis kamp for at forhindre en del af Haderslevs borgere, i at få deres ønske om en kuppel på en moske opfyldt. Vel at mærke en moske de selv har skaffet penge til!
Det er mig ubegribeligt at Børge og Karl Erik er så billigt til salg. De har vist at medmenneskelighed og åbenhed, er begreber der vægter noget mindre, end en lille duft af magt. Det havde jeg ALDRIG set komme, det er fuldstændigt uforståeligt at man vil træde så hårdt på medborgere i Haderslev kommune, for nogle taburetters skyld.
Børge og Karl Erik, tak for at i viser mig RVs sande ansigt!