Fortsæt til indhold

Togbane mellem Gram – Vojens - Haderslev og Årøsund

Arkiv
Einar Olsen Hammelev kandidat for SF

En Nærbane bliver rygraden i Haderslev kommunes kollektive trafik. Vi ved at trafikken i Haderslev kommune vil stige, men bustrafikken mellem de små byer og de tre centerbyer er blevet reduceret. Man kan kompensere ved at øge privat bilismen, men med en øget forurening til følge. Det betyder, at vi på sigt skal bygge større veje, flere parkeringspladser, parkometre eller andre tiltag. Etablering af en nærbane som en kollektiv trafikløsning, er derfor endnu mere aktuelt end før. Nærbanen skal udnytte det eksisterende skinnenet mellem Skrydstrup, Vojens og Haderslev, hvor der er behov for en renovering. Derfra udbygges til henholdsvis Gram og Årøsund, og dermed bindes kommunen sammen som en helhed. Trafikalt skal alle kommunes borgere tilgodeses og nærbanen skal være den ”rygrad”, der binder kommunen sammen mellem land og de større byer. Nærbanen giver en sikker transport for de unge, der skal i kommunes skoler og på andre uddannelsessteder. På tværs af banestrækningen skal vi samtidig gøre adgangen til busforbindelser så let og cykelvenlig som mulig. Det skal være nemt og smidigt at tage ens cykel med i Nærbanen, ligesom der skal forefindes sikre og tilstrækkelige parkeringsmuligheder for cykler ved stationer og stoppesteder. En nærbane vil give en forbedret kollektiv befordring af borgerne, hvor adgangen til uddannelsesinstitutionerne og arbejdspladserne i Vojens, Hammelev og Haderslev bliver sikrere og grøn.