Attack kan vinde
Lørdag kl. 13 spiller Attacks herrer i Avedøre Idrætscenter pokalsemifinale møde ligaholdet Frederikshavn Blackhawks.
Hvidovre har stolte traditioner i pokalturneringen, hvor ”pokalen” blev vundet i sæsonen 2007-08. Lørdag tager de ”sorte” fra Frederikshavn Blackhawks altså den lange tur fra Nordjylland til Avedøre for at byde Hvidovre Attack op til dans i kampen om at være det hold, der kæmper sig videre til den endelige finale i pokalturneringen. Det skal nok blive en rigtig underholdende og spændende kamp.
Frederikshavn Blackhawks træner Christian Jespersen har sat disse ord på hans forventninger til kampen:
- Blackhawks glæder sig til Pokal kampen mod Hvidovre på lørdag. Hvidovre virker som et stærkt hold, som laver mange mål, og lukker få ind, når man kigger på tabellen for 1. division...
- De har flere store profiler, som er meget dygtige spillere med blandt andre Stefan Hedorf som en af dem. Vi har ikke haft vores bedste sæson indtil nu, og da det er vores tredje kamp på Sjælland i træk, mangler vi igen vigtige spillere. Vi føler os derfor ikke som favoritter, men tror på en tæt og spændende kamp. Vi håber på en god og fair kamp, med masser tilskuere, og god stemning...
Hvidovre Attacks træner Martin Lytje har tilsvarende sat disse ord på hans forventninger til kampen:
- Det er vel den største kamp i flere sæsoner, vi nu står i med vores pokalsemifinale mod Frederikshavn. Jeg kan for alvor mærke følelsen af slutspilsstemning på holdet i træningen og i klubben. Kampen bygger selvfølgelig oven på vores flotte sæson indtil nu, og med den naturlige optimisme heraf, går vi ind til pokalkampen med troen på at en sejr er mulig...
- Det er klart, at Frederikshavn må betegnes som favorit som Liga-mandskab og med én af Danmarks stærkeste truppe. De har måske ikke præsteret i forhold til deres potential i Ligaen, men de har så mange spillere med høj individuelt klasse, at de altid vil kunne vinde kampe...
- Det kræver derfor, at vi leverer på samtlige parametre for at have en chance for at stå i selve pokalfinalen. Jeg er sikker på, vi kan gøre ondt på Frederikshavn, og selvom vi nok ikke holder vores målsnit fra de sidste mange kampe, er jeg sikker på, vi nok skal få vores chancer i kampen...
- Det bliver desuden spændende at se de måske to bedste danske floorballspillere, landsholds-wingparret Nicklas Juul og Stefan Hedorf, overfor hinanden...
- Jeg glæder mig til at styre holdet igennem sæsonens største udfordring og er sikker på, vi får skabt en perfekt kulisse for floorball-Danmark. Men ønske om en mindeværdig kamp, byder jeg Frederikshavn Blackhawks, dommere, fans og floorball Danmark velkommen...
- Hvis Attacks drenge skal gøre sig forhåbningen om en plads i finalen, så er det vigtigt, at alle spillere er helt klar fra start, holder fokus og kæmper en hvis legemsdel ud af bukserne, og ikke mindst holder Frederikshavn Blackhaws i stramme tøjler.
Har du lyst til at se en spændende kamp, og samtidig støtte op om Attacks drenge, så mød op kl. 13 i Avedøre idrætscenter på lørdag...