Fortsæt til indhold

Lodtrækning mellem to venstre-kandidater

Arkiv
Arkiv

GREVE: Byrådet for Greve er nu sammensat. Den sidste kandidat blev fundet gennem lodtrækning, da to venstre-kandidater havde præcis lige mange stemmer.
Torsdag eftermiddag afgjorde en lodtrækning, om Lars Kilhof eller Kai Nielsen skal sidde i byrådet for Venstre i de kommende fire år. Loddet faldt ud til fordel for Kai Nielsen.
De to venstre-kandidater havde præcis lige mange stemmer.
Stemmeligheden blev bekræftet gennem en ekstra fintælling torsdag på Greve Rådhus.
- Det er en ærgerlig måde at afgøre et demokratisk valg på. Men det er vores eneste mulighed, når stemmerne står helt lige, siger Hans Barlach, borgmester og formand for valgbestyrelsen.
Der var flere kandidater som lå tæt på hinanden. Og valgbestyrelsen besluttede derfor, at stemmerne skulle tælles en ekstra gang for at sikre, at alle stemmer var korrekt talt op.
Dermed er følgende valgt til Greve Byråd i de kommende fire år:

  1. Pernille Beckmann, Venstre
  2. Niclas Bekker Poulsen, Socialdemokratiet
  3. Morten Dahlin, Venstre
  4. Liselott Blixt, Dansk Folkeparti
  5. Per Lund Sørensen, Venstre
  6. Bjarke Abel, Socialdemokratiet
  7. Hans Barlach, Konservative
  8. Brian Hemmingsen, Socialdemokratiet
  9. Henrik Stuckert, Venstre
  10. Gert Poul Christensen, Dansk Folkeparti
  11. Marc Genning, Venstre
  12. John T. Olsen, Socialdemokratiet
  13. Anne Marie Lyduch, Venstre
  14. Henrik Klem Lassen, Liberal Alliance
  15. Jette Andersen, Socialdemokratiet
  16. Latifa Ljørring, Venstre
  17. Claus Engskov,Dansk Folkeparti
  18. Brigitte Klintskov Jerkel, Konservative
  19. Carsten Oddershede, Enhedslisten
  20. Jan Wammen, Venstre
  21. Kai Nielsen, Venstre