Fortsæt til indhold

Valgdebat - hvis jeg kunne bestemme

Arkiv
Af Erling Fundal, Østergade 4, Borup

Mange opstillede til valget og især spidskandidaterne har været til mange valgmøder. Bortset fra antal tilhørere og stedet er de altid foregået på samme måde: Et panel på op til 11 på række med front mod salen og en ordstyrer. Politikerne snakker for de fleste vedkommende lang tid og med et slag på tasken taler de til salen i 85% af den tid, der er til rådighed.
Ordstyreren kan betyde meget for underholdningsværdien Modellen er udviklet af TV og ligner da slet ikke folkemøder fra før TV blev indført. Resultatet er at de fleste ikke får noget ud af mødet, fordi de aldrig får lejlighed til en ægte dialog.
Kan der gøres noget ved det? Ja mener jeg. Politikerne sidder i salen bland tilhørerne og får på skift fra en talerstol 5 minutter til at redegøre for sig selv og de politiske budskaber, de selv finder for godt at fremhæve og går derefter tilbage på deres plads.
Derefter er der summetid, og her vil det nok være passende med 2 timer. Tilhørerne kan nu opsøge den politiker de helst vil udfordre eller få uddybende svar fra.
På denne meget simple måde at afholde valgmøder forøges med et d et antal borgere der kan komme til at møde en politiker i den virkelige verden og på en meget ligeværdig måde.
Denne måde vil jeg i de næste 4 år arbejde på bliver gængs ved næste valg.
Erling Fundal,
Fmd. Demokratilisten