Øvelse gør mester!
Ingen tvivl om at alle skal lære fra bunden for at blive dygtige – sådan er det også med politik. Jeg har som førstegangs opstiller skullet forholde mig til mange nye og spændende opgaver og lærer dagligt noget nyt!
Jeg stiller mig derfor tvivlende over for V spidskandidat, som endnu aldrig har været medlem af byrådet. Jeg oplever en kandidat, der lige som jeg selv først skal igennem en læreproces, og jeg ser og hører en kandidat, der endnu er meget usikker på, hvad der foregår på vores lokalcentre og institutioner! Lige som jeg selv skal Claus Jensen først nu ud og se, hvad der rør sig i byen. Jeg er af den klare holdning, at man som minimum skal have siddet i byrådet én valgperiode, før man mener at være klædt godt nok på til at varetage en så stor opgave, som det at sidde på borgmesterposten!
Borgmester Henning Jensen Nyhuus vil det bedste for Randers – han kender vores by, og ved hvor det gør ondt! Borgmesteren har de sidste 2 valgperioder brugt tid og energi på at sætte sig ind i, hvor og hvordan vi bedst sikrer velfærden i Randers – uden at glemme kulturen!
Tør borgerne i Randers gå igennem 4 år med en praktikant ved roret?
Jasmin Sahin
Byådskandidat for Socialdemokraterne
Mariagervej 52
8900 Randers