Fortsæt til indhold

SF er ansvarlige

Arkiv
Arkiv

SF er et økonomisk ansvarligt parti. SF er parat til at træffe de nødvendige beslutninger- også når det er svært. SF's deltagelse i regeringssamarbejdet viser med al tydelighed, at SF er et ansvarligt parti, der er villigt til at indgå kompromisser – også når det gør ondt. De borgerlige partier i byrådet har travlt med at fremstille SF som et økonomisk uansvarligt parti. Intet er mere forkert. Men SF har bestemt andre prioriteringer end de borgerlige partier. Det er vigtigt at støtte den lokale erhvervsudvikling, men andet er også vigtigt f. eks. de ældre, handicappede og socialt udsatte grupper. SF vil arbejde for at tiltrække erhvervsvirksomheder til kommunen, men vi skal sørge for at medarbejderne i virksomhederne finder det attraktivt at slå sig ned i Aabenraa Kommune, i stedet for at pendle ind fra nabokommunerne. Derfor vil SF have langsigtede investeringer på børne- og skoleområdet, på kulturlivet, samt en ordentlig infrastruktur, der binder de mindre bysamfund og Aabenraa by sammen.