Politipatruljer beskudt i Esbjerg
Arkiv
Politipatruljer beskudt af psykisk uligevægtig mand i Esbjerg.
En kontaktperson for en 46-årig mand fra Esbjerg anmeldte tirsdag formiddag klokken 11.14, at manden var stærkt uligevægtig og muligvis til fare for sine omgivelser.
Flere patruljer og en indsatsleder blev sendt til adressen på Isbjørnevej i Esbjerg, hvor manden bor. Da politiet dukkede op, blev patruljerne beskudt flere gange fra mandens lejlighed. Ingen blev dog ramt.
Derefter afventede patruljerne forstærkning. Undervejs i forløbet kom manden ud og blev anholdt uden yderligere dramatik.
Våbenet viste sig at være et luftgevær.