Fortsæt til indhold

Kvinde anholdt for flere butikstyverier

Arkiv
Arkiv

KØGE: Politiet i Køge fik tirsdag eftermiddag kl. 14.15 melding om, at personalet fra en sportsbutik i Galoche Allé i Den Hvide By i Køge var løbet efter to flygtede, kvindelige butikstyve, som havde stjålet i butikken.
Politiet kom hurtigt til området og fik kontakt med en 26-årig kvinde fra Frederiksværk ved en bil tilhørende hende.
Hun blev anholdt som mistænkt for butikstyveri, men det lykkedes ikke politiet at finde den anden butikstyv.
Ved ransagning af den anholdtes bil fandt politiet tyvekoster i form af tøj, sengetøj og sko, som kunne spores til flere butikker i Roskilde samt fra sportsbutikken i Køge.
Den anholdte blev derfor sigtet for flere butikstyverier til en samlet værdi af 22.095 kr. sammen med en p.t. ukendt kvinde. Den anholdte butikstyv forventes fremstillet i grundlovsforhør ved retten i Roskilde onsdag.
pm