Fortsæt til indhold

Genbrugspladsen lukker i dag

Arkiv
Arkiv

Dagens varsel om storm betyder, at Arwos af sikkerhedsmæssige årsager lukker alle genbrugspladser i Aabenraa Kommune kl. 12 i dag.

Lukningen skyldes, at det ikke er forsvarligt for hverken medarbejdere eller kunder at bevæge sig rundt på genbrugspladserne i stormvejr pga. risikoen for at blive ramt af flyvende genstande etc.
Er det nødvendigt at komme på genbrugspladsen i dag, er det muligt i formiddag på Forsyningsvejen 2 i Aabenraa fra kl. 8-12 og på pladsen i Padborg fra kl. 10-12.

Samtidig lukker vores to genbrugsbutikker i Aabenraa og Padborg samt Kunde- og Servicecentret også kl. 12 i dag, så vores medarbejdere kan komme sikkert hjem. Telefonerne vil være åbne for almindeligt beredskab.

Arwos Deponi lukker kl. 13.

Der forventes ikke at ske ændringer i tømning af beholdere i dag, men skulle vi alligevel ikke nå at få tømt alle beholdere som planlagt, vil de blive tømt i morgen. Oplever man, at beholderen ikke er tømt, vil vi bede om, at kunden melder dette ind på vores hjemmeside, så vi kan tage hånd om det i morgen fredag.