Fortsæt til indhold

To biler koliderede ved Den Hvide By i Køge

Arkiv
Arkiv

KØGE: Politiet i Køge fik tirsdag eftermiddag kl. 16.33 en melding om et sammenstød mellem to biler i krydset ved Københavnsvej og Theilgaards Vej i Den Hvide By i Køge.
En 38-årig kvinde fra Køge var kørt i sin personbil ad Københavnsvej mod syd og ville svinge til venstre ad Theilgaards Vej.
I forbindelse med svingningen stødte hun sammen med en anden personbil ført af en 30-årig mand fra Haslev, der kørte i nordlig retning.
Ved uheldet slap begge parter uden personskade, men der skete mindre skader på begge biler.
Politiet kunne konstatere, at den 38-årige kvinde var påvirket af spiritus, hvorfor hun blev kortvarigt anholdt i forbindelse med udtagelse af en blodprøve til nærmere undersøgelse for alkohol. Hun vil høre nærmere fra politiet i anledning af uheldet.
pm