Fortsæt til indhold

Radikale Venstre bliver en del af flertalsgruppen

- i Stevns Kommune

Arkiv
Arkiv

VALG 2013: Efter sidste uges konstituering mellem Venstre, Konservative og Danske Folkeparti bliver flertalsgruppen i Stevns Kommune nu udvidet med Radikale Venstre.
Det er resultatet af weekendens forhandlinger, hvor de fire partier er blevet enige om den politiske linje for Stevns Kommune i de kommende fire år.- Det er meget positivt, at vi nu har 12 ud af 19 medlemmer i kommunalbestyrelsen bag det politiske flertal i Stevns Kommune. Det giver et solidt grundlag at træffe beslutninger på, og jeg glæder mig meget til samarbejdet, siger Mogens Haugaard Nielsen fra Venstre, der bliver borgmester i den nye kommunalbestyrelse.
Med de Radikales tilkomst til flertalsgruppen består det politiske flertal i Stevns Kommune efter årsskiftet af Dansk Folkeparti, Det Konservative Folkeparti, Det Radikale Venstre og Venstre.
pm