Fortsæt til indhold

Overraskelsernes tirsdag

Arkiv
Kaj Kongsted, Hiort Lorenzens vej 58.2.3., 6100 Haderslev.

Det blev en overraskelses tirsdag i Haderslev Kommune, tirsdag d. 19. november 2013. Overraskende, fordi det ikke gik som de fleste sikkert havde regnet med, at borgmester Jens Chr. Gjesing, ville fortsætte de, sandsynligvis sidste, fire år på borgmester posten. Alt andet lige en borgmester ”figur” vi var tilfreds med, fordi han har den pondus og udstråling, der sammen med hans intellekt, gjorde ham egnet som vores første mand. Det har den kommende borgmester H.P.Gejl, prøvet før for fire år siden, og det skal han så prøve igen. Og vi vil ønske ham til-lykke med udfordringen, og hviske ham i øret, at han ikke må være for stolt til at søge råd og dåd i sine repræsentative opgaver, og lægge bånd på sine, tidligere, meget ”folkelige” udtalelser. Så tror vi på at han, og vi får gode rammer for vores lokale demokrati i Haderslev Kommune fremover.