Danmarks to europæiske hold mødes
Efter triumfen i Europa League torsdag aften, ser EfB og cheftræner Niels Frederiksen nu frem mod superligakampen søndag, hvor de danske mestre fra FC København gæster Blue Water Arena.
Efter fire nederlag i træk i Superligaen håber Esbjerg fB nu på, at der kan bygges videre på 1-0-sejren over IF Elfsborg i torsdags. Dette sker mod Champions League-deltagerne, FC København, som ligeledes sejrede med et enkelt mål, da de i tirsdags tog i mod Galatasaray.
"Vi ved, at vi skal op mod Danmarks måske mest formstærke hold, men vi glæder os til muligheden og ser frem til en intens og jævnbyrdig fodboldkamp," siger Niels Frederiksen.
Jakob Ankersen har samlet point sammen til en karantænedag, mens Martin Bergvold og Magnus Lekven er ude med skader til kampen, hvor udeholdet kun har tabt en af de 11 seneste superligakampe.
EfB's trup til kampen i Superligaen mod FC København søndag den 10. november kl. 17.00 på Blue Water Arena:
1. Frederik Rønnow
16. Jeppe Højbjerg
2. Kian Hansen
3. Peter Ankersen
4. Davidson Drobo-Ampem
8. Jeppe Andersen
9. Mick van Buren
10. Emil Lyng
11. Mushaga Bakenga
15. Ryan Johnson Laursen
17. Casper Nielsen
20. Hans Henrik Andreasen
22. Mohammed Fellah
23. Jonas Knudsen
24. Pape Pate Diouf
26. Jakob Andreasen
29. Jonas G. Hansen
33. Jens Berthel Askou