Har du set Jann Josefsen
Syd- og Sønderjyllands Politi beder om hjælp til at finde den 67-årige Jann Josefsen, Præstebakken i Esbjerg.
Jann Josefsen er ikke set siden den 3. december.
Politiet har de seneste dage søgt ham omkring boligen, men har ikke kunnet finde spor af ham.
Signalement:
· 170 cm høj og almindelig af bygning
· Har gråligt hår, der er samlet i en 15-20 cm lang hestehale
· Han mangler en tand i højre side af munden. Det kan ses, når han taler eller smiler.
· Har en krum pegefinger.
· Bærer almindeligvis et armbåndsur.
· Hans påklædning kan være en smule medtaget.
· Han kan være iført en pelshue og en uniformsfrakke fra Fanøfærgeriet samt blå arbejdsbukser.
· Muligvis kan han i stedet være iført lyseblå jakke eller en brun frakke.
Kender du til Jann Josefsens færden, eller mener du at have set ham efter den 3. december, bedes du kontakte lokalpolitiet i Esbjerg på telefon 1-1-4.