Magnussens brev i sin fulde længde

Ricky Magnussen er privat socialrådgiver. Han er indehaver af privatraadgiver.com og er involveret i sager med sigemeldte i stort set alle landets kommuner, herunder Haderslev. Han skriver dette åbne brev til ladets regering, kommunerne og KL - Kommunernes Landsforening. Et brev som vi her bringer i dets fulde længde:

Åbent brev til KL, Kommunerne og Regeringen
I de seneste dage, har man i medierne kunnet læse en række udtalelser fra både Kommunernes Landsforening, Beskæftigelsesminister Mette Frederiksen og kommunerne selv. Her er der krig på ord, om hvem der bærer skyld for den åbenlyse forfejlede indsats overfor svage og syge borgere, en indsats som ved vedtagelse af fleks- og førtidspensions reformer blev rost til skyerne af alle involverede parter i det offentlige.
Målet var, at man i 2013 alene, ude i kommunerne skulle etablere godt 14.000 ressourceforløb, som alene er tiltænkt som en måde hvorpå man kunne hjælpe netop de svage og/eller syge borgere der er langt fra arbejdsmarkedet.
Indtil udgangen af november er der kun etableres ca. 1500 af disse forløb, altså ca. 90 % mindre end tiltænkt. Eller med andre ord, der er ca. 12.000 mennesker der ikke får den hjælp de var tiltænkt.
Kommunernes Landsforenings nye formand har udtalt, at årsagen til det lave tal af personer der får tilbudt et ressourceforløb skal ses i lyset af, at en hel del i stedet får tilbudt et fleksjob, evt. på få ugentlige timer i stedet (artikel på dr.dk d. 9/12). Dette er en stor sandhed med endda store modifikationer, på Arbejdsmarkedsstyrelsens hjemmeside har ALLE mulighed for at udsøge de aktuelle tal for jobindsatsen i Danmark, og her fremgård det med al tydelighed at der i oktober 2013 var sammenlagt 71.187 personer i Danmark (sammenlægning af borgere der er i lønnet fleksjob samt arbejdsløse fleksjobbere). Sammenholdt med de tal i oktober 2012 (68.787 personer) er der altså samlet set kun sket en stigning på 2440 personer i alt der har mulighed for, at udnytte en fleksjob-bevilling.
Så en påstand om, at kommunerne anvender fleksjob-bevillinger i stedet for ressourceforløb er påstand helt uden belæg. Der er en diskrepans på over 10.000 borgere der ikke eksisterer i tallene (ca. 1500 ressourceforløb + 2440 fleksjobbevillinger – 14.000 forventede ressourceforløb). Her vil man måske udtale at de 10.000 + personer der så mangler i, at tallene vil gå op er tilbudt anden hjælp i beskæftigelseslovgivningen. Dette er absolut ikke tilfældet, eller jo det er en del af forklaringen, fordi det er tydeligt at kommunerne går alt hvad de kan for at undgå at borgerne tildeles en af de tre muligheder for hjælp der ligger i den nye fleks- og førtidspensionsreform.
Der er talrige eksempler på at borgere fastholdes i nytteløse forløb i kommunerne der ikke har et eneste fremtidsperspektiv for borgerne. Men kommunerne sparer dog en masse penge ved den praksis. Dette er jo også åbenlyst, når f.eks. Vejen og Aalborg Kommuner har udviklet en praksis hvor de end ikke vil indstille borgere til Det Rehabiliterende Team, og det er KUN Det Rehabiliterende Team i en given kommune der kan indstille til at en borger bør have et Ressourceforløb, fleksjob eller i sidste enden en førtidspension (TILSYNET I Statsforvaltningerne kigger netop nu på denne praksis).
Fredericia Kommunes Arbejdsmarkedschef (Mogens Bak Hansen) udtalte i får til dr.dk, at et Ressourceforløb ikke er noget borgerne efterspørger. Problemer er her måske, at det slet ikke er noget en borger KAN efterspørge eller anmode om at blive visiteret til, da det alene er en jobcenter beslutning om en borger skal indstilles til et ressourceforløb. Her kan et jobcenter uden videre og uden mulighed for at borger kan klage, afvise et ressourceforløb som en mulighed. Det er også defineret i lovgivningen at det skal være sådan, så arbejdsmarkedschefens overraskelse skal måske ses i lyset af, at han ikke kender lovgivningen på området. Det ville kræve noget så simpelt som en ’ordre fra oven’ om, at svage borgere, og/eller borgere med svære funktionsnedsættelser skal have deres sag oversendt til Det Rehabiliterende Team, for her at få en vurdering og indstilling i sagen.
Senest har beskæftigelsesminister Mette Frederiksen været ude at udtale at kommunerne bare skal komme i gang med ressourceforløbene. Som det tydeligt kan ses i de tal jeg har fremlagt, er der jo ikke en lyst til at iværksætte disse forløb i kommunerne, tværtimod er der en udpræget holdning om, at man tværtimod ønsker at fastholde svage og/eller alvorligt syge borgere i kontanthjælpssystemet, eller helt uden forsørgelse.
Dette eksemplificeres jo for eksempel ved at de borgere der bliver hårdest ramt ved den kommende kontanthjælp reform netop er de borgere som ressourceforløbene er ’designet’ til at hjælpe. Men alligevel er næsten ingen blevet visiteret til forløbene. Kan man måske forestille sig, at kommunerne øjner muligheden for en kæmpe besparelse ved at fastholde borgere, for ikke alene vil man spare på kontanthjælpen ved at ydelserne sættes drastisk ned fra den 1. januar 2014, men også de nye regler, hvor kærestepar og samlevende skal forsørge hinanden vil give en anseelig besparelse. Hvis borgeren derimod var i et ressourceforløb, ville taksten ikke falde, og der ville ikke være modregning i forhold til hvad den samlevende kæreste tjener.
Her skal vi heller ikke glemme, at hvis en borger i et ressourceforløb skal i et forløb som er indskrevet i planen, så SKAL kommunerne også afholde udgiften for dette forløb, uanset art og form. Dette er jo også en udgift. Min simple mening er her, at de svage og syge medborgere, der åbenlyst har behov for hjælp, enten til det ene eller andet, som i hvert fald ikke kan opnås i kontanthjælpssystemet, alene fastholdes for at kommunerne kan spare penge. Vi kan jo henvise til følgende konkrete eksempler. Anette fra Vejen, der nægtes fleksjobs-bevilling og fastholdes i kontanthjælpssystemet på trods af meget klare udtalelser fra læger, og arbejdsprøvninger der til fulde bekræfter at arbejdsevnen er varigt redueret i betydelig omfang. Annemette fra Haderslev der fastholdes i kontanthjælpssystemet, på trods af at hun er så fysisk dårlig at hun ikke en gang kan klare simple opgaver i hjemmet, og lægerne til fulde bekræfter at yderligere behandling er nytteløs. Johnny fra Faxe, der fastholdes i kontanthjælpen og hvor kommunen arbejder direkte imod flere specialisters advarsler. Gro fra Aalborg, der slet ingen forsørgelse får, og som på femte år fastholdes i et system, stik imod alle lægelige råd og advarsler, og hvor kommunen insisterer på at overhøre de lægelige advarsler. Og listen er MEGET, MEGET længere ….
Kan kommunerne forklarer mig, og alle andre hvorfor der ikke er sammenhæng mellem de tal og forklaringer med kommer med, og hvorfor insisterer man på at det er det offentlige der har ret, når et tal og andre oplysningen klart beviser det modsatte?