Fortsæt til indhold

S-nederlag betyder exit for Meyer Olesen

Arkiv
Arkiv

Det dramatiske valgnederlag til Socialdemokraterne, hvor partiet mister seks af partiets 14 mandater, koster et par prominente socialdemokrater sædet i Aabenraa Byråd.
Socialdemokraternes folketingskandidat i Aabenraa-kredsen, medlem af byrådet gennem 28 år, og nuværende formand for Sundhedsudvalget, Karsten Meyer Olesen, opnår således ikke genvalg.
Det samme gælder for Jørgen Witte, der var viceborgmester indtil slutningen af sidste år, hvor han overlod posten til Povl Kylling Petersen.
Udover disse to må også Poul Solberg Hansen, Frede Rahr Pedersen og Jan Toft Jensen ufrivilligt sige farvel til deres mandat, mens Tove Larsen, Else Gehrke Hansen og Folke G. Kryger ikke genopstillede.
Nye i den socialdemokratiske gruppe i Aabenraa byråd er Kim Brandt og Erik Uldall Hansen.