Jeg glæder mig til at gøre en forskel
Først, vil jeg gerne takke for tilliden til de 341 personer i Haderslev kommune der stemte på mig d. 19. november. Det er utrolig stort som ny og ung kandidat at møde en så stor opbakning. Jeg er både stolt og lykkelig over at kunne komme i gang med arbejdet i byrådet. Jeg glæder mig rigtig meget til at kunne gøre en forskel – og jeg vil kæmpe for at leve op til forventningerne.
Derudover er jeg glad for at vi endelig er blevet en borgerlig kommune, med HP Geil som borgmester – og nu vil vi tage vores valgprogram med under armen og bruge det som værktøj i de næste fire år. Borgerne i Haderslev vil kunne mærke at Haderslev bliver sat i bevægelse, og det er jeg glad for at være en del af.
Allerede før valget, lavede jeg en prioritering af de udvalg jeg ville arbejde med. Derved er jeg fra januar medlem af udvalget for kultur og fritid samt næstformand i udvalget for sundhed og forebyggelse.
Jeg vil kæmpe for ungdommen Udover at jeg er den yngste i byrådet, lovede jeg i valgkampen at repræsentere de unge i byrådssalen. Det bliver helt sikkert min rolle i det nye byråd. Og det glæder jeg mig til at kæmpe for!
Endnu engang 341 gange tak!